Sygeplejerske - koordinering og strategi

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Du har nu muligheden for at blive kollega med os i Sygeplejen ved Danmarks smukkeste fjord. Vi tilbyder job til en sygeplejerske der brænder både for sygeplejen og den koordinerende funktion. 

Der er tale om en fast stilling på op til 37 timer pr uge til Sygeplejen i Mariagerfjord Kommune, hvor det daglige udgangspunkt er Sygeplejen i Øst og mødested er hhv i Hadsund/Hobro.

I denne stilling vil du få en funktion som koordinator for vores udekørende sygeplejersker.

Du er sammen med dine koordinator kollegaer med til at kvalificere vores udekørende sygeplejerker. 

Derfor ønsker vi af dig at

  • Du har været uddannet spl. I mindst 5 år.
  • Faglig stærk og teamplayer, 
  • Spille kollegaerne gode.
  • Har lyst til det ”korte møde” med borgeren/pårørende og samarbejdspartnere i telefonen.
  • Kan lide at have flere opgaver at jonglere imellem, - planlægning/overblik/prioritere.
  • Ser udfordringer og ”det sjove” i at få ”orden i uorden”. – Struktur.
  • Har lyst til at arbejde med indsatser og visteringer ud fra givne rammer og lovgivninger.

Herudover ønsker vi af dig at du er

  • Omhyggelig
  • Fleksibel
  • Har gode kommunikationsevner
  • Humor og glæde
  • Ser muligheder fremfor begrænsninger
  • Flair for IT er en nødvendighed

Vi er knap 60 sygeplejersker med  ledelse, der står klar til at byde velkommen indenfor i vores sygeplejefaglige og sociale fællesskab.

Vi er et fantastisk team af sygeplejersker med højt til loftet og godt humør, der er en del af en arbejdsplads med nærvær, nytænkning og høj faglighed. Vi vil udvikling og vi vil fællesskabet.

Sygeplejen i Mariagerfjord Kommune arbejder proaktivt og dynamisk med at udvikle kerneopgaven med afsæt i Det nære Sundhedsvæsen. 

Sygeplejen i Mariagerfjord Kommune har udekørende funktion i hjemmesygeplejen, vi har konsulentsygeplejersker på alle kommunens plejecentre, samt en koordinerende funktion til planlægning og sparing, og det er lige her vi søger dig.

Vores arbejdsdage i sygeplejen er farverige med mange forskellige opgaver, som dialyse, dræn, IV, forløbskoordinering, faglig sparing, komplekse sår, palliation og lign. Opgaver, der hele tiden udvikles på og som gør, at dagene aldrig er de samme. 

Du vil få en funktion, hvor du har dit udgangspunkt hhv. i Hadsund og Hobro.

Du får god mulighed for:

  • At sætte din faglighed som sygeplejerske i spil.
  • At sparre med dygtige kollegaer med forskellige specialkompetencer.
  • At blive en nøgleperson i det nære sundhedsvæsen, hvor sygehusets behandling fortsætter i borgerens eget hjem.
  • At udvikle dig – som sygeplejerske, koordinator og som person.
  • en tydelig sygeplejefaglig ledelse med fokus på kerneopgaven og på rehabilitering
  • en veltilrettelagt introduktion. Som Mette, der kom til sygeplejen med 10 års erfaring fra psykiatrien, siger:  ”Det har bare været sådan en god oplevelse og et godt introduktionsforløb, man kan altid sparre med en kollega, så tøv ikke med at søge”

Hvis du kan se dig selv som vores nye kordinerende sygeplejerske, så ser vi frem til at modtage en motiveret ansøgning fra dig, hvor du beskriver, hvorfor vi skal vælge netop dig. 

Skulle du have et spørgsmål eller to, så tøv ikke - Kontakt vores leder Aleksia Bertelsen på telefon: 23 81 07 41.

Vi holder løbende ansættelsessamtaler, dog seneste Ansøgningsfrist den 20.06.2023 kl. 12.00.  Skriftlig ansøgning med relevante bilag modtages kun elektronisk. Når rette kandidat er fundet nedtages stillingsopslaget så send din ansøgning allerede i dag. 

Aflønning sker efter aftale om NY LØN. Ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Randers Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Mariagerfjord Kommune, Tempovej 1, 9560 Hadsund

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://mariagerfjord.career.emply.com/ad/sygeplejerske-koordinering-og-strategi/hsvo8u/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5847473

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet