BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du evner og vilje til at lede og skabe fremdrift i både små og store digitaliseringsprojekter? Og har du flair for at navigere i en stor og kompleks politisk organisation, hvor fagområdernes drift er det vigtigste, og hvor du kan være med til at skabe værdi for både medarbejdere og borgere? Så er det måske dig, vi leder efter. Det er vigtigt, at du er stærk i din ageren i spændingsfeltet mellem teknik og organisation.
I Mariagerfjord Kommune er der fokus på digitalisering og på, hvordan digitalisering og ny teknologi kan understøtte kerneopgaven i vores fagområder. Det er vigtigt, at det sker med udgangspunkt i god og professionel projektledelse, der understøtter organisationen helt ud i yderste led.
Projektporteføljen i IT er bred, og vi søger derfor en projektleder til digitaliseringsteamet, der arbejder med digitaliserings- og informationssikkerhedsprojekter.
IT
IT varetager de daglige processer og opgaver indenfor It service management, ESDH, Informationssikkerhed og Digitalisering. Du bliver én af fire digitaliseringsprojektledere, som sammen med en ESDH-ansvarlig, to RPA-konsulenter og en teamleder udgør digitaliseringsteamet.
IT er en velfungerende afdeling i udvikling med mange forskellige kompetencer. Her vil du blive en del af et godt kollegaskab på tværs af teams i afdelingen, hvor omgangstonen er fri, og hvor vi møder hinanden med godt humør. Det tværfaglige samarbejde vægtes højt, så vi kan give fagområderne den bedste service. Trivsel samt den gode balance mellem arbejdsliv og fritid er også vigtigt i afdelingen.
Om jobbet
Du bliver som digitaliseringsprojektleder en del af et dynamisk og engageret team, der blandt andet har til ansvar at styre og implementere projekter, som genereres via de fællesoffentlige og –kommunale digitaliseringsinitiativer herunder KOMBIT. Ligeledes er implementeringen af Informationssikkerhed i rivende udvikling.
Som projektleder skal du være i stand til at sætte dig ind i den kommunale hverdag med fokus på, hvordan afdelingen bedst muligt kan understøtte fagområderne i den digitale omstillingsproces. Du skal være villig til at håndtere både udviklings- og implementeringsprojekter, og du skal være åben over for andre typer af opgaver, da vi som afdeling og team hjælper hinanden, hvor der er brug for det.
Hvilke projekter du kommer til at få ansvaret for, vil afhænge af dine kompetencer, da vi i teamet forsøger at fordele projekterne herefter.
Det bliver en vigtig del af dit arbejde, at du kan videreformidle din viden om data- og systemsammenhænge til kolleger og ledere, samt agere bindeled mellem teknikere og fagområder, for at komme i mål med projekterne. Det er ikke en forventning, at du er en dygtig tekniker men en god teknisk indsigt på konceptniveau vil være en fordel.
Som digitaliseringsprojektleder skal du sikre fremdriften af de projekter, du har ansvaret for samt sikre, at forretningen er klar til at overtage driften ved afslutningen af projektets implementering.
Yderligere oplysninger
Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte teamleder for Digitalisering, Kristina Friis Hansen på telefon 9711 3108 / 2149 5745 eller IT-chef, Michael Dahl på telefon 9711 3020 / 2328 9113
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst og forhandling med din faglige organisation.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Randers Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Mariagerfjord Kommune, Himmerlandsgade, 9, 9560 Hadsund
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 11-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://mariagerfjord.career.emply.com/ad/projektleder-med-god-forretningsforstaelse-soges-til-digitaliseringsteam-i-it/5xtj07/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5839939