Hadsund Skole søger indskolingslærer (fast stilling fuldtid)

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Hadsund Skole ligger i smukke omgivelser tæt på naturen og Mariager Fjord. Vi er en nyere skole (bygget i 2005) med cirka 630 elever og omkring 80 medarbejdere. Efter sommerferien står vi og mangler en dygtig dansk- og klasselærer til en af vores to 1. klasser.

Vores skole er kendetegnet ved højt engagement blandt både børn og voksne. Du vil blive en del af en skole, hvor vi på én og samme tid har fokus på stærke afdelinger og det nære samarbejde, samtidig med, at vi dyrker det at være en del af en stor skole, hvor eleverne skal opleve naturlige sammenhænge og progression gennem deres skoletid. 

Du vil indgå i en afdeling med dygtige lærere og pædagoger, som tilsammen gør alt, hvad de kan, for at skabe de bedste forudsætninger for vores omkring 250 elevers faglige og sociale udvikling. Vi arbejder med årgangsteam, hvor samarbejdet mellem lærere og pædagoger vægtes højt. På hele skolen og i afdelingen er vi optaget af co-teaching, og hvordan vi kan udvikle elevernes læring ved at være to i undervisningen. 

Vi søger en lærer, der kan undervise i dansk og evt musik og billedkunst. Derudover vil det være et plus, hvis du har erfaring, viden eller kompetencer indenfor et af følgende områder: læse-, lærings- eller anden vejledningsfunktion.

Vi forventer, at du:

  • er nysgerrig og har mod på at påvirke nuværende praksis
  • vægter samarbejdet højt
  • har øje for at skabe deltagelsesmuligheder ind i fællesskabet

Du kan forvente af os:

  • at vi er en arbejdsplads med høj faglighed og social kapital
  • at vi vil sikre os, at du kommer godt i gang på Hadsund Skole lige meget, om du er nyuddannet eller har en del erfaring
  • at vi har en åbenhed og nysgerrighed på, hvad du bringer ind i organisationen

På vores hjemmeside kan du orientere dig i skolens værdigrundlag.

Løn og ansættelsesvilkår:

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst.

Tiltrædelse 1. august 2023, eller snarest herefter.

Stillingen er en fast stilling på fuld tid. 

Vil du vide mere?

Du er velkommen til at kontakte skolen for at høre nærmere om stillingen eller få en rundvisning - kontakt afdelingsleder Stine Carlsen (28 55 11 65) eller skoleleder Steffen Gram (21 39 49 94)

Ansøgningsfrist: Onsdag d. 21. juni 2023

Udvælgelse af ansøgere: Torsdag d. 22. juni 2023 

Ansættelsessamtaler: Tirsdag d. 27. juni 2023 (i tidsrummet 13-16)

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Randers Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Mariagerfjord Kommune, Stadionvej 5, 9560 Hadsund

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://mariagerfjord.career.emply.com/ad/hadsund-skole-soger-indskolingslaerer-fast-stilling-fuldtid/4z3y36/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5847334

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet